Har du lyst til at udstille?


Som medlem kan du holde din egen udstilling i lokalerne på Føllegård.


Kunstforeningen reserverer lokalerne, og du arrangerer selv udstillingen med annoncering, ophængning, fernisering og oprydning.


Kontakt formanden for en aftale.

_______________________________________________________________________________


Malerkomsammen for medlemmer hver torsdag i lige uger:


Vi mødes kl. 13 - 16. Vi maler, hygger og inspirerer hinanden.


Medbring egne materialer. Vi har staffelier I kan låne.


I vinterhalvåret maler vi på 1.sal i hovedhuset og om sommeren står vi udenfor, hvis vejret tillader det. 

_________________________________________________________________________________________________________________


KUNST OG LOPPER I WEEKENDEN PÅ FØLLEGÅRD.


I weekenden 17. og 18. september 2016 er der igen aktivitet på Føllegård i Skævinge. Der er kunstudstilling både lørdag og søndag, og om søndagen er der også loppemarked på gårdspladsen.


Kunstudstillingen finder sted under mottoet:


EFTERÅR I FARVER PÅ FØLLEGÅRD.


Vi fejrer efterårets komme med en kunstudstilling, hvor 4 dygtige kunstnere udstiller deres værker i vores dejlige kunstlænge på Føllegård:


Bent Andreassen

Dan Rasmussen

Helle Malling-Beck

Lisbeth Murel


Udstillingen åbner lørdag den 17. september 2016 klokken 11:00, og der afholdes fernisering klokken 12:00, hvor Kunstforeningen vil byde på et glas kold hvidvin og lidt knasende til de fremmødte, hvorefter udstillingen er åben indtil klokken 15:00.


Som supplement til de udstillede værker vil der som noget nyt være musikalsk ledsagelse i Kunstlængen.


Om lørdagen er det duoen ”Det bliver bedre” med Anders på guitar og sang og Kjeld på kontrabas, der vil bidrage til en hyggelig stemning på vores dejlige Føllegård.


Dagen efter, søndag den 18. september 2016, hvor udstillingen ligeledes er åben i tidsrummet 11:00 til 15:00, vil der også være live musik i Kunstlængen, hvor det er vores lokale musikudøvere ”C2”, der består af Cecilia og Carsten Bastholm, der vil forsøde vores sanser med levende musik som akkompagnement til kunsten.


LOPPER:


Om søndagen den 18. september afholder Føllegård Alive loppemarked på gårdspladsen fra klokken 10:00 til 14:00, så der er rig lejlighed til at kigge op på Føllegård og få en lokal oplevelse og måske finde lige den ting med hjem, som man stod og manglede.


Samtidig er der mulighed til at høre om de mange aktiviteter, der finder sted på Føllegård i løbet af sæsonen.


På gensyn til en dejlig kulturweekend i Skævinge lørdag den 17.09. og søndag den 18.09.


Skævinge Kunstforening og Føllegård Alive   


------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------


Medlemsudflugt 2016.


Så nærmer datoen sig for vores medlemsudflugt fredag den 17. juni 2016.


Vi mødes kl. 17 på Cafe Matrosen på Nordhavnsvej 3 i Helsingør, hvor vi skal opleve Lene Kures udstillingscafe. Vi starter med, at Lene viser rundt i sit galleri. Efterfølgende byder Kunstforeningen på en let anretning.


Når vi har spist, er planen, at vi går på rundvisning i det nærliggende Kulturværft som i sig rummer både teatersal, udstillingslokaler og bibliotek.


Hvis vejret tillader det, afslutter vi den officielle del med en gåtur rundt om Kronborg med Lene som guide.


Skulle man så være blevet tørstig er Helsingør fuld af hyggelige små udskænkningssteder før turen går hjem.


Hvis der er behov for fællestransport til Helsingør bedes man hurtig melde det til undertegnede. Så prøver vi at arrangere noget.


Vel mødt


Venlig hilsen


Inger Larsen



-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------